torsdag den 17. oktober 2013

Hvilken overflod


I mit drivhus vokser en gammel vin, som bærer enorme mængder søde, grønne druer. Vi er ikke så gode til at få dem spist - børnene kan ikke lide stenene - så ofte går de bare til spilde.

I går forsøgte jeg så at lave saft af dem, men jeg synes faktisk ikke, det er så spændende. Vindruer har jo ikke en vildt karakteristisk smag, så saften smager bare sødt. Der er stadig mange klaser tilbage, er der nogen, der har et forslag til, hvordan vi kan udnytte dem?